Fra kløe til angst – det starter i tarmen

Udforsk, hvordan din hunds tarmmikrobiom påvirker alt fra hudens sundhed til angst. Oprindeligt offentliggjort i magasinet Hundesport af NKK.

Introduktion

Kæmper din hund med kløe, løs afføring eller virker mere ængstelig end normalt? Selvom disse problemer kan synes urelaterede, kan de have en fælles årsag – tarmen. Det kan begynde med noget så almindeligt som kløe eller løs afføring. Måske virker hunden mere sløv end før eller mere stresset og rastløs uden nogen åbenbar grund. Vi skifter foder, tjekker for parasitter og håber at finde en enkel forklaring. Men nogle gange ligger årsagen dybere. For midt i hundens fordøjelsessystem ligger en levende by af bakterier og mikrober, der arbejder døgnet rundt for at holde hunden sund.

Det glemte organ

Tarmfloraen, eller tarmmikrobiomet, er ikke længere et nyt begreb. I de senere år er det dukket op overalt, fra reklamer til forskningsartikler. Alligevel er det kun få, der virkelig forstår, hvor fundamental denne usynlige verden faktisk er. Forskning tyder på, at den har indflydelse på langt mere end blot fordøjelsen – blandt andet immunsystemet, hudens sundhed og adfærd. I humanmedicin omtaler vi ofte tarmen som "kroppens glemte organ". Det samme gælder for hunde. Forskningen i hundens mikrobiom er eksploderet i de senere år, og vi ved nu, at en sund tarmflora består af et mangfoldigt samfund af bakterier, der arbejder sammen, ligesom indbyggerne i en by. Nogle producerer vitaminer, andre nedbryder fibre eller træner immunsystemet til at skelne venner fra fjender. Og som i ethvert samfund kan der opstå kaos. Når gavnlige bakterier svækkes, eller en gruppe begynder at dominere, kalder vi dette dysbiose. Det kan lyde dramatisk, at tarmbakterier kan gøre en hund stresset eller kløende, men nyere forskning viser, at tarmen kommunikerer med resten af kroppen. Dette sker gennem forskellige såkaldte tarmakser – kommunikationsveje mellem tarmen og hjernen og tarmen og huden. Tarmmikrob…

Perspektivet på levetiden

Tarmmikrobiotaen opbygges lag for lag gennem hele livet, fra hvalpetilværelsen til voksenalderen. Den indeholder faktisk flere mikroorganismer, end der er mennesker på Jorden – en enorm mangfoldighed, der begynder at tage form i det øjeblik, en hvalp bliver født. Hvalpe, der fødes vaginalt, får bakterier fra deres mors fødselskanal og hud, som danner grundlaget for deres første mikrobiom. Derimod koloniseres hvalpe, der fødes ved kejsersnit, primært af bakterier fra miljøet og mennesker, hvilket resulterer i et markant anderledes mikrobielt udgangspunkt. Efter fødslen spiller modermælken en afgørende rolle. Råmælk og mælk leverer både antistoffer og gavnlige mikrober, der hjælper med at etablere hvalpens tarminfektionssystem. Når hvalpen overgår til fast føde, ændrer tarmmikrobiotaen sig hurtigt og bliver mere kompleks. Gennem hele livet formes tarmmikrobiotaens sammensætning af kost, miljø, medicin og stress. Flere faktorer kan reducere den mikrobielle mangfoldighed, mens en varieret kost hjælper med at understøtte og opretholde den (Sinkko et al., 2023).

Dysbiose: Når tarmen kommer ud af balance

Når samspillet mellem tarmens mikrobielle samfund forstyrres, opstår dysbiose – en ubalance i bakteriernes sammensætning, funktion eller lokalisering. Dette svækker tarmens normale forsvarsmekanismer og gør kroppen mere sårbar over for betændelse og sygdom. Dysbiose kan have mange årsager, men antibiotika er blandt de mest kendte. Selv en kort behandling kan reducere den mikrobielle diversitet dramatisk og give patogene bakterier mulighed for at formere sig. Flere undersøgelser tyder på, at antibiotikabehandling kan forstyrre mikrobiomet på måder, der forhindrer det i at vende tilbage til sin oprindelige balance, hvilket potentielt kan føre til langvarige eller permanente ændringer (Chaitman et al., 2020; DeGruttola et al., 2016; Sinkko et al., 2023). Kosten spiller også en afgørende rolle. En ensformig kost giver begrænset adgang til fermenterbare fibre, hvilket resulterer i reduceret substrat for bakterier, der producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA'er). Disse forbindelser er essentielle for at opretholde stærke tarmceller, regulere inflammation og bevare en sund slimhindebarriere. Når produktionen af SCFA falder, kompromitteres både slimhinden og tarmbarrierens integritet, hvilk…

Dysbiose og angst hos hunde

Det er let at antage, at angst og rastløshed hos hunde kun findes i sindet. Men tarmen og hjernen kommunikerer gennem det, der kaldes tarm-hjerne-aksen, et finjusteret netværk af nerver, hormoner og signalmolekyler. Flere tarmbakterier kan faktisk producere eller påvirke niveauerne af serotonin, dopamin og gamma-aminosmørsyre (GABA) – de samme stoffer, der regulerer ro, tryghed og glæde. Som hos mennesker menes det, at det meste af en hunds serotonin produceres i tarmen. Nylige undersøgelser peger på tarmmikrobiotaens rolle i forståelsen af angstlidelser hos hunde. Undersøgelser viser, at tabet af gavnlige bakterier og reduceret mikrobiel diversitet i tarmen kan have en betydelig indflydelse på hundes adfærd og bidrage til udviklingen eller forværringen af angst, stress og rastløshed. Dette stemmer overens med resultater fra forskning på mennesker, hvor ubalance i tarmmikrobiotaen påvirker produktionen af neurotransmittere og dermed hjernens funktion og reaktion på stress (Kiełbik & Witkowska-Piłaszewicz, 2024). En stabil og mangfoldig tarmflora synes at være en vigtig faktor i reguleringen af mental sundhed hos hunde. Indgreb, der understøtter og genopretter tarmens mikrobielle m…

Dysbiose og kløende hud

Hos raske hunde er tarmfloraen i balance. Den producerer kortkædede fedtsyrer (SCFA'er), som har antiinflammatoriske virkninger og hjælper immunsystemet med at reagere korrekt. Men når tarmene kommer ud af balance, ændres immunreguleringen også (Mahmud et al., 2022). Kroppen kan begynde at overreagere på harmløse påvirkninger som pollen, støv eller proteiner i fødevarer. Det er her, kløen begynder. Forskning viser, at tarmdysbiose kan bidrage til at udløse eller forværre hudsygdomme såsom atopisk dermatitis hos hunde. Undersøgelser har vist, at hunde med atopisk dermatitis ofte har en reduceret tilstedeværelse af gavnlige bakteriegrupper såsom Prevotella og Lachnospiraceae. Disse mikrober er vigtige producenter af SCFA'er, især butyrat, som hjælper med at styrke tarmbarrieren, regulere immunresponsen og reducere inflammation (Sinkko et al., 2023). Når niveauet af SCFA-producerende bakterier falder, falder produktionen af antiinflammatoriske metabolitter, der normalt styrker tarmbarrieren og holder immunreaktionerne i skak, også. Dette øger risikoen for systemisk inflammation, hvilket kan gøre huden mere reaktiv og modtagelig for allergiske reaktioner (Moniaga et al., 2022). Det me…

Fremtiden for hundes sundhed

Når vi ser på det store billede, bliver det klart, at tarmmikrobiotaen spiller en langt større rolle, end mange af os er klar over. Selvom den består af mikroskopiske organismer, har den en enorm indflydelse på vores hundes sundhed. Den påvirker huden, tarmen, humøret – meget af det, der gør vores hund til den, den er. Inden for både human- og veterinærmedicin ser vi nu, hvordan mikrobiomet kan blive et vigtigt redskab til at forebygge, forstå og behandle sygdomme. Vi ved, at der er mere målrettede, artspecifikke probiotika på vej, og at der vil komme bedre redskaber til at afgøre, hvornår antibiotikabehandling virkelig er nødvendig – og hvornår den kan gøre mere skade end gavn. Der forskes bredt, langt ud over mave-tarmkanalen, i mikrobiomets rolle i hudlidelser, kronisk nyresygdom, kræft og adfærdsrelaterede problemer. Det er et hurtigt udviklende felt, og vi er kun lige begyndt at skrabe overfladen. I løbet af det sidste år har jeg arbejdet med et stort antal hunde, der kæmper med alt fra kløe og allergier til stress og mave-tarmproblemer. Og der tegner sig et mønster: Når vi ændrer kosten og indfører en målrettet præ- og probiotisk protokol, sker der noget. Kløen aftager. Tarm…

3 ting, du kan gøre for din hunds tarmflora

1. Variation i madskålen Ligesom os har bakterierne i tarmen brug for lidt inspiration! Skift mellem forskellige proteinkilder, giv friske knogler og tilsæt bær og grøntsager såsom kogte gulerødder eller broccoli. Variation giver flere bakteriearter noget at leve af. Jo større mangfoldighed, jo stærkere tarmhelbred. 2. Hold en åben dialog om brug af antibiotika Nogle gange er antibiotika nødvendigt – og når det er tilfældet, skal det selvfølgelig bruges. Det kan dog være nyttigt at tale med din dyrlæge om alternative behandlingsmuligheder og om, hvordan tarmmikrobiotaen kan støttes før, under og efter behandlingen. 3. Lad hunde være hunde! Snavs under poterne er en god ting! Kontakt med jord, andre dyr og naturlige omgivelser udvider det mikrobielle netværk og styrker immunsystemet. Når en hund får lov til at lege, tygge på knogler og sove godt, falder stressniveauet. Lavere stressniveau er direkte forbundet med bedre tarmhelbred.

Litterature

Sinkko, H., Lehtimäki, J., Lohi, H., Ruokolainen, L., & Hielm-Björkman, A. (2023). Distinct healthy and atopic canine gut microbiota is influenced by diet and antibiotics. Royal Society Open Science, 10(4), 221104. https://doi.org/10.1098/rsos.221104 DeGruttola, A. K., Low, D., Mizoguchi, A., & Mizoguchi, E. (2016). Current understanding of dysbiosis in disease in human and animal models. Inflammatory Bowel Diseases, 22(5), 1137–1150. https://doi.org/10.1097/MIB.0000000000000750 Chaitman, J., Ziese, A.-L., Pilla, R., Minamoto, Y., Blake, A. B., Guard, B. C., Isaiah, A., Lidbury, J. A., Steiner, J. M., Unterer, S., & Suchodolski, J. S. (2020). Fecal microbial and metabolic profiles in dogs with acute diarrhea receiving either fecal microbiota transplantation or oral metronidazole. Frontiers in Veterinary Science, 7, Article 192. https://doi.org/10.3389/fvets.2020.00192 Koh, A., De Vadder, F., Kovatcheva-Datchary, P., & Bäckhed, F. (2016). From dietary fiber to host physiology: Short-chain fatty acids as key bacterial metabolites. Cell, 165(6), 1332–1345. https://doi.org/10.1016/j.cell.2016.05.041 Pilla, R., & Suchodolski, J. S. (2020). The role of the canine gut…